Thursday, September 9, 2010

No wings, no halo but love.

I sidste måned mistede jeg et menneske der stod mig meget nær, derfra kom Those who won't succomb. I går aftes fandt vi min kat, død uden årsag, på vores græsplæne. Jeg elskede ham ufatteligt meget, lige meget, hvor langt ude det lyder, så det har taget hårdt på mig. Så lige før satte jeg mig bare ned, og et digt kom til udformning. Igen, jeg er ingen digter, jeg kan faktisk slet ikke digte, så mine digte er ikke gode. De er uforståelige for hoben, men det betyder ikke noget. Jeg forstår det, og for mig, så har det en dyb mening.
Samtidig, så arbejder jeg på at skrive en hel del forskellige ting, blandt anden en genre jeg aldrig før har bevæget mig ud i; shounen ai... okay, det kan man så ikke kalde det, når det er novelle, men jeg lovede det til min veninde, hvis hun gjorde noget for mig, som jeg ikke længere kan huske hvad var, da hun er ret vild med bøsser. Jeg har intet imod homoseksuelle mennesker, jeg har bare aldrig prøvet at skrive det før, så jeg ved ikke, hvor godt det vil lykkes mig, men nu må vi se. Jeg regner med, at jeg skriver den færdig i aften, ellers slår hun mig da ihjel, men den bliver en del sidder lang, og kommer nok til at ligge på grænsen til novellette, muligvis novella. Men nu må vi se. Jeg ved endnu ikke, hvor langt det bliver.
Samtidig, så arbejder jeg på en milliard roman projekter, fordi jeg er så nederen et menneske, med alt for mange idéer. Men her den anden dag, der fandt jeg faktisk en roman jeg begyndte på. Selve historien skal jeg bruge til en ny, universet, grundidéen, for den er faktisk rigtig god, men handlingen flunkede totalt, og blev for løs og usammenhængende, så den opgav jeg. Jeg overvejer dog, om jeg skal lægge den op herinde for sjov, så folk kan læse. Nåh, her kommer mit flunke digt (:


Cold hands clustering the long feared
In denial, scream, run away
Shake it until it loses its grip
Lets you go
For the all mighty
Thou soul is no more
Body crumbling, no more the host
Denial
No halo shining above
Only dark sky unfolding, breathing in the sun
No wings unfolding
But still feathers is dancing through the air
Gliding in an endless ballet
Over the defenseless body
Denial
If thou father gives the shining pass
Thou shall suffer no more
Fly, fly with you feathers
To the land of the loved
I will wait
In my curious denial
Hoping some day I will wake up
Besides you
To say “Hallo”

No comments:

Post a Comment